Ingen anden gruppe af insekter har
vel ligeså stor betydning for lystfiskeren end netop døgnfluerne,
som med god grund har stået model til fluefiskerens fluer, lige
siden fluefiskeriets barndom.
En stor del af ørredens og stallingens føde består netop af døgnfluer,
så det er af uvurderlig hjælp for fluefiskeren at have kendskab
til, hvilke døgnfluer der er ved netop det fiskevand han har sin
gang, hvordan de ser ud, og hvornår de kan træffes ved
fiskevandet.
Med et godt kendskab til insekterne ved fiskevandet, kan man ved
fluestikket i de lange vinteraftener, binde sine imitationer med
stor tiltro til dem, og lægge sin taktik for den kommende fiskesæson.
Gudenåen opstrøms Mossø
I Danmark er der hidtil fundet ca.
40 arter af døgnfluer, og af disse må 4-5 arter i dag anses for
at være uddøde her i landet, så antallet af døgnfluearter i
Danmark i dag er ca. 35.
Gudenåen har på lange strækninger i hele systemet en meget fin
smådyrsfauna, og det understreges af det faktum at Gudenåsystemet
opstrøms Mossø, er repræsenteret af ikke færre end 23 af de 35
danske arter.
Mange af disse 23 arter forekommer dog så fåtalligt og/eller
sporadisk at de må anses for at være af underordnet betydning
for fluefiskeren. Flere arter er endog i fare for at forsvinde
fra Gudenåen p.g.a. forurening og ændringer af deres levesteder!
De 10 arter som vil blive omtalt her, er alle vidst udbredt i
Gudenåsystemet, og de hyppigst forekommende døgnfluearter i
netop Gudenåsystemet opstrøms Mossø. Arternes engelske
fluefiskernavne, deres livscyklus og andet af betydning for
fluefiskeren vil blive omtalt.
Baetis rhodani
Baetis
rhodani, spinner, hun,
foto
Christian B. Hvidt |
Baetis
rhodani, spinner, han,
fra 'Dagsländor
i öringvatten' |
Large dark olive, eller Red
spinner, som er hunnen i spinnerstadiet, er langt den mest
almindelige døgnflueart i Gudenåsystemet, og i øvrigt i de
fleste vandsystemer i landet, og af den grund kræver arten særlig
opmærksomhed fra lystfiskerens side.
Den ca. 8 mm store døgnflue lever overalt i vandsystemet, og
nymferne kan træffes hele året. Den har 2 generationer på et
år, en forårs,- og en efterårsgeneration, men de to
generationers flyvetid overlapper i nogen grad hinanden i højsommeren
så den træffes flyvende ved åen hele sæsonen fra april til
oktober, med højdepunkter i maj/juni og august/september.
Det er ofte den første døgnflue man ser flyve allerede i april,
som tegn på at nu er foråret for alvor kommet.
Klækningen foregår det meste af dagen, og subimagoen sidder
ofte ret længe på vandoverfladen, før den letter og flyver ind
i bredvegetationen, hvor det sidste hudskifte foregår. Den sværmer
hovedsageligt om eftermiddagen til solnedgang.
Baetis vernus
Baetis vernus, spinner, han,
fra 'Dagsländor
i öringvatten' |
Baetis, nymfe,
foto Christian B. Hvidt |
Medium olive, eller blot Olive, er
næsten lige så almindelig som B. rhodani, og disse to arter udgør
talmæssigt tilsammen 85-90 % af Gudenåsystemets døgnfluebestand.
Arten er lidt mindre end B. rhodani, og træffes som denne stort
set overalt i vandsystemet.
Den har en generation om året, og flyvetiden falder i maj til
september, uden et bestemt højdepunkt i denne periode.
Nymferne træffes året rundt, med minimum i sommermånederne
lige efter flyvetidens ophør. Den klækker det meste af dagen,
og sværmer sidst på eftermiddagen til solnedgang.
Seretella ignita
Seretella ignita, subimago, han,
fra 'Dagsländor i öringvatten' |
Seretella, nymfe,
fra 'Dagsländor i öringvatten' |
B. W. O. Blue winged olive, eller
Sherry spinner, som fluefiskeren kalder denne art, er interessant
fordi den ofte er den sidste døgnflueart i oktober. Klækninger
på "varme" dage helt hen sidst i oktober kan give et
fantastisk fiskeri.
Den ca. 8 mm store døgnfluenymfe er knyttet til vegetationen i
vandløbet, og man ser kun nymferne fra maj til afslutningen af
flyvetiden, fordi arten overvintrer som æg.
Flyvetiden falder i juni til oktober, og den har kun denne ene
generation på et år.
Den klækker i løbet af dagen, og subimago sidder ofte meget længe
på overfladen inden den letter. Sværmer som de fleste arter i
timerne før solnedgang.
Heptagenia sulphurea
Heptagenia sulphurea, hun, spinner,
fra 'Dagsländor i öringvatten' |
Heptagenia sulphurea, subimago
kilde: Peter Maihoefer, http://famu.org/mayfly/ |
Den svovlgule døgnflue, Yellow
may, flyver ofte i store mængder ved Gudenåen. Den har et lidt
dårligt ry blandt fluefiskere fordi fiskene tilsyneladende ikke
er så glade for den. Det er svært at sige hvorfor, men det
skyldes måske at der som regel er andre arter af døgnfluer og
andre insekter når sulphurea flyver, og tilsyneladende foretrækker
fisken så anden føde.
Den er knyttet til sten,- og grusbund og nymfen træffes det
meste af året. En generation om året flyver i maj-september. Klækning
det meste af dagen og sværmning sidst på eftermiddagen til
solnedgang.
Leptophlebia
marginata
Leptophlebia marginata, hun, spinner,
fra 'Dagsländor i öringvatten' |
Leptophlebia, nymfe ,
fra 'Dagsländor i öringvatten' |
Sepia spinner's årlige ene
generations flyvetid falder sammen med B. rhodani's forårsgeneration,
så man kan se denne brunlige art flyve allerede i april til hen
i juli måned. Den ca. 10 mm store døgnflue's nymfer foretrækker
steder med rolig strøm og god vegetation, og de kan træffes i
vandet fra september til slutningen af flyvetiden i juli.
Klækningen foregår det meste af dagen, og sværmningen foregår
tilsyneladende hovedsageligt sidst på formiddagen til først på
eftermiddagen.
Caenis rivulorum
Caenis rivulorum, subimago, hun,
fra 'Dagsländor i öringvatten' |
Caenis, nymfe,
fra 'Dagsländor i öringvatten' |
White midge, eller Angler's curse,
som betyder fiskerens forbandelse, kaldes denne kun 4 mm store
art. Flyvetiden falder fra maj til august, men det er kun 2-3
aftener om året man kan opleve virkelig store klækninger af den
lille canis. Så kan luften fra vandoverfladen op til 4 m højde
være helt hvidt som var det snevejr, af millioner af caeniser
som bevæger sig langsomt op mod strømmen.
Klækning og sværmning finder sted i timerne før solnedgang, og
nymfen, som foretrækker god strøm og sandet bund, træffes hele
året.
Selv om fiskene frådser i caenis i flyvetiden, kan det være sin
sag at lokke fisken til hug på tørflueimitationer. Det skyldes
sikkert størrelsen på døgnfluen, og de utroligt store mængder
på overfladen når den klækker.
Kageronia fuscogrisea
Kageronia fuscogrisea, spinner,
hun,
fra 'Dagsländor i öringvatten' |
Heptagenia, nymfe,
fra 'Dagsländor i öringvatten' |
Brown may er den næststørste døgnflue
ved Gudenåen, og den kan træffes flyvende i maj til august måned.
Arten ses sjældent i store mængder på een gang, men fiskene er
glade for den ca. 13 mm store døgnflue, når den ses på
overfladen.
Nymferne kan træffes hele året, og de er knyttet til den strømpåvirkede
del af vegetationen. Klækker hele dagen, og sværmer sidst på
eftermiddagen til henimod solnedgang.
Paraleptophlebia
submarginata
Turkey brown kalder fluefiskeren
denne ca. 9 mm store døgnflue. Nymfen er knyttet til
vegetationen i vandløbet, og den kan træffes det meste af året,
med minimum i slutningen, og lige efter flyvetiden som ligger i
maj til juli måned.
Den klækker og sværmer som de fleste arter sidst på
eftermiddagen til solnedgang.
Brachycercus
harrisella
En lidt overset art som øjensynligt
ikke har noget egentligt fluefiskernavn. Den 6 mm store døgnflue
er i familie med Caenis arterne, og den ligner da også disse ret
meget. Flyvetiden ligger i juli til september, og interessant er
det, at den til forskel fra de fleste døgnfluearter, klækker og
sværmer i de tidlige morgentimer. Det er måske årsagen til at
den fører en lidt upåagtet tilværelse blandt lystfiskere ?
Arten overvintrer tilsyneladende som æg, således at nymferne først
træffes fra marts til flyvetiden ud. De er knyttet til blødt
bundlag af mudder/silt.
Ephemera danica
Ephemera danica, dun, han,
fra 'Dagsländor
i öringvatten' |
Ephemera, nymfe,
fra 'Dagsländor i öringvatten' |
Kært barn har mange navne, og May
fly er ingen undtagelse. Danmarks største døgnflue, ca. 20-25
mm, har lige siden fluefiskeriets begyndelse, givet lystfiskeren
nogle uforglemmelige oplevelser ved fiskevandet, og de store klækninger
i juni er årets højdepunkt for tørfluefiskeren.
Green drake (dun), Black drake (spinner han), Grey drake (spinner
hun) og Spent gnat, er nogle af navnene som fluefiskeren har
givet majfluens forskellige stadier.
Arten har en 2, sjældnere 3 årig livscyklus, sådan at forstå
at nymfen lever i åens bundlag i 2-3 år inden den klækker og
flyver i maj til juli måned.
Hvordan ser de ud ?
Det bedste indtryk af døgnfluerne
får man selvfølgeligt ved at se dem i levende live, men ellers
må man søge i lystfiskerlitteraturen efter farvefotos og
beskrivelser af de enkelte arter. Specielt kan man i nyere svensk
fluefiskerlitteratur og i forskellige tidsskrifter finde gode
farvefotos af mange arter. Fisketeknik, fluebinding og fluemønstre
findes i overvældende mængder i meget litteratur, både dansk,
engelsk og svensk, og de engelske navne på døgnfluerne
refererer ofte direkte til klassiske bindemønstre.
Endelig skal det nævnes at flyvetiderne ikke skal opfattes således
at døgnfluerne flyver i hele den angivne periode. Klækning og
sværmning er i høj grad afhængig af vejret. Vindforhold,
temperatur og lysforhold, er afgørende for hvornår de enkelte
arter flyver fra år til år.
Men på dage med "godt"
vejr, let vind og ikke alt for skyet, i perioden maj til
september, kan man næsten med garanti opleve en eller flere af
de omtalte arter ved Gudenåen.
Døgnfluens livscyklus, eksemplet viser
Seretella ignita
ART |
Jan |
Feb |
Mar |
Apr |
Maj |
Jun |
Jul |
Aug |
Sep |
Okt |
Nov |
Dec |
Max.
str. mm |
Baetis rhodani |
|
|
|
-- |
----- |
----- |
----- |
----- |
----- |
-- |
|
|
8 |
Baetis vernus |
|
|
|
|
-- |
----- |
----- |
----- |
-- |
|
|
|
7 |
Seretella ignita |
|
|
|
|
|
-- |
----- |
----- |
----- |
-- |
|
|
8 |
Heptagenia sulphurea |
|
|
|
|
-- |
----- |
----- |
----- |
-- |
|
|
|
11 |
Leptophlebia marginata |
|
|
|
-- |
----- |
----- |
-- |
|
|
|
|
|
10 |
Caenis rivulorum |
|
|
|
|
-- |
----- |
----- |
-- |
|
|
|
|
4 |
Kageronia fuscogrisea |
|
|
|
|
-- |
----- |
----- |
-- |
|
|
|
|
13 |
Paraleptophlebia submarginata |
|
|
|
|
-- |
----- |
-- |
|
|
|
|
|
9 |
Brachycercus harrisella |
|
|
|
|
|
|
-- |
----- |
-- |
|
|
|
6 |
Ephemera danica |
|
|
|
|
-- |
----- |
-- |
|
|
|
|
|
ca.24 |
Flyvetid og størrelse
af de 10 vigtigste døgnfluearter i gudenåsystemet opstrøms
Mossø
Lars B. Hansen
Litt : 'Dagsländor i öringvatten' Bengtsson/Boström 1979, Forlag Scandinavian
Flyfishing.
Kan købes
gennem tidsskriftet "Flugfiske
i Norden"
|